Det er 28 år siden at Præsident Mohammed Anwar El-Sadat blev myrdet hvilket resulteret i at Mohamed Hosni Mubarak kom til magten og har lige siden styret Egypten med et hårdt autokrati. Det har betydet at egypterne de sidste 28 år har levet under elendige leve forhold med mangel på menneskerettigheder og acceptable mængder føde. Efter 28 års undertrykkelse har Egypten endeligt fået nok, hvilket har gjort at kaos har regeret Egyptens gader siden den 25. januar 2011 da masse demonstrationer over hele landet er brudt frem og militær politi er sat ind for at holde demonstranternes munde lukket. Med slag og som ‘’ Mubarak go go go’’ har vrede demonstranter stolt trodset politi barrikader, knebelslag, tåregas og advarselsskuds hvilket har resulteret i over hundrede dræbte og et skræmmende tal på over tusinde anholdelser.
Anholdelserne kommer sig af at allerede den 26. januar blev det gjort ulovligt at demonstrere imod landets regering og Hosni Mubaraks person. Derved har Egypten fjernet den mest fundamentale af alle menneskelige rettigheder: retten til at sige din mening. Det er et skræmmende billeder der viser når endnu en regering i et moderne samfund går med til at fjerne dets borgeres fundamentale rettigheder blot for at beholde sin luksus og løncheck. Men hvor står den vestlige verden i denne situation? Efter Irakkrigen, hvor vi jo snakkede så højt og helligt om at vi skulle kæmpe for demokrati i verdens lande så må man jo forvente at demonstranterne får en stabil støtte fra Danmark, EU og resten af den vestlige verden. Men hvor er denne støtte? Hvor er EU tropperne der ruster op til at sætte ind mod Egyptens militær politi? Hvor er de danske tropper der slår lejre i udkanten af de farlige zoner og hjælpe de sårede demonstranter med at få mad, husly og lægehjælp?
Den 28. januar udtaler Lene Espersen (Danmarks Udenrigsminister) til Ritzau “Vi må opfordre begge parter til at få nedtrappet konflikten. Vi håber meget, at den egyptiske regering vil indlede en dialog med demonstranterne. Det er meget afgørende,”. På trods af at hendes parti fælle Naser Kader er uenig idet at han syntes EU skulle ændre deres grundlæggende politik, ser det dog ikke ud til at der er andet end moralsk støtte for demonstranterne at hente hjem fra Danmark.
Hvad Amerika angår så holdte Barack Obama (Amerikas præsident) et møde den 29. januar med sine rådgivere om hvorvidt de skulle gribe ind. Amerika har, ligesom EU, i en længere årrække støttet den diktatoriske regering økonomisk med et beløb på 2 milliarder dollars (lidt over 10 milliarder danske kroner) om året. Det er først nu hvor landet ligger i kaos at der er tale om tilbage holdenhed hvor Obama mener at landet skal holde fokus på deres princip imod vold. Vi kan derfor heller ikke forvente at Amerika støtter demonstranterne.
Hvad angår EU’s støtte angår så oplyste jyllandsposten debatten i en artikel den 31. januar, hvor debatten går på hvor kraftigt EU skal presse på med trusler om at fjerne deres økonomiske støtte til Egypten. Fjerne vil sige at vi indtil nu har støttet det diktatoriske styre, frem for at vise modstand imod det. Det er et yderst forvirrende signal at sende når man det ene sted ofre europæiske statspenge og soldaters liv under budskabet ’’vi skal sprede demokratiet og nedlægge diktaturet’’ mens man det andet sted støtter diktaturet med hjælp af økonomiske aftaler.
Det vil altså sige at der realt set ikke er udsigt til at de vestlige lande tager interaktiv til aktivt at støtte demonstranterne på trods af at de under irakkrigen var vores ’’pligt’’ at hjælpe undertrykte lande. Derimod har vi i 28 blot kigget på, accepteret og økonomisk støttet forholdende i Egypten. Den vestlige verdens frasiger sig ethvert ansvar for situationen og ønsker blot ’’fred’’ i landet, uden at tale om at støtte den ene eller den anden regering. Konklusionen på de vestlige landes regeringer kan ikke tolkes som andet end apati overfor demonstranternes elendighed, men blot et ønske om en simpel (og forhåbentlig indtægtsrig) løsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar